Velkommen som grøn middagsvært
Opskrifter med grøntsager i hovedrollen
Her finder du en række opskrifter udviklet af Meyers Madhus til at inspirere dig til at tilberede og servere et dejligt måltid, hvor grøntsagerne spiller hovedrollen (og faktisk også alle birollerne og statisterne, bortset fra en enkelt fisk, der har sneget sig ind på det store lærred).
Opskrifterne tager udgangspunkt i sæsonens råvarer, og der er noget for enhver smag. Du kan vælge at tilberede alle retterne og servere det samlet som den store menu, eller du kan plukke og udvælge enkelte retter, som du vil dykke ned i og servere, når gæsterne sætter sig om bordet. Det er helt op til dig.
Du kan også vælge at afholde middagen som et sammenskudsgilde, hvor gæsterne hver især medbringer en ret til det fælles bord. Uanset hvordan du planlægger at netop din grønne middag skal se ud, håber vi, at du vil få glæde af opskrifterne, og at I får en fantastisk aften. Og så er du selvfølgelig mere end velkommen til at dele opskrifterne med dine gæster!
Opskrifthæfte
Samtalespil, der sætter snakken om bordet i gang
Her finder du samtalespillet, der gør det let for dig som vært at sætte gang i en god snak om at ændre vaner og begynde at spise mere klimavenlig mad. Spillet består af en række nummererede kort, som I trækker i den angivne række følge og svarer på i fællesskab.
Samtalespillet tager jer igennem tre runder, hvor I lærer hinanden (bedre) at kende, starter en samtale om at spise mere klimavenligt i hverdagen, og til sidst snakker om hvordan I kan hjælpe de nye gode vaner på vej.
Spillets tre runder spilles i løbet af måltidet. Tallene på kortene angiver, hvilken runde de tilhører, og hvilken rækkefølge de skal trækkes i.
Sæt printeren til at printe på begge sider af papiret, så er de lige til at klippe op i spillekort.
Samtalespil
Har du yderligere spørgsmål om kampagnen eller værtsrollen, er du velkommen til at kontakte os.
Kontakt
Nana Gerstrøm Alsted
Nana Gerstrøm Alsted
Projektleder
Grønne Nabofællesskaber
Camilla Solkær Buskov
Camilla Solkær Buskov
Specialkonsulent
Kultur- og Fritidsforvaltningen