Sundhed og ernæring

Maden skal give den rette ernæring og styrke sundheden

Den rette ernæring, der bidrager til at sikre den enkeltes sundhed og trivsel, er en grundforudsætning i offentlige måltider. Det er derfor væsentligt, at sund mad og måltidsvaner er et element, der fremmer og bidrager til et godt helbred livet igennem.

På landsplan vurderer Sundhedsstyrelsen, at op mod 60 procent af ældre på plejehjem er undernærede eller i risiko for at blive det, og mange borgere tilknyttet sociale tilbud er fejlernærede. I Københavns Kommunes værdighedspolitik står der, at mad skal tale til sanserne og give lyst til at spise – ikke mindst når appetitten er lille. Det handler selvfølgelig ikke kun om, hvordan maden smager, men også om hvordan den ser ud og dufter, og om den serveres indbydende. Det handler om, at måltidet skal kunne indtages i gode fysiske og sociale rammer, uanset om man bor i plejebolig eller i eget hjem. Dette gælder også, når kosten skal tilpasses individuelle hensyn og ernæringsbehov.

Der er generelt stor social ulighed i sundhed blandt københavnerne. Eksempelvis er der næsten tre gange så mange kortuddannede københavnere med svær overvægt end københavnere med en længere uddannelse, og den højeste forekomst af overvægt og svær overvægt ses især hos børn og unge af forældre med kortere uddannelse. Arbejdet med mad og måltider i Københavns Kommune skal understøtte folkesundheden og tilrettelægges, så vi aktivt mindsker social ulighed i sundhed samt mindsker antallet af overvægtige.

Der arbejdes for, at alle borgere får del i den positive udvikling på mad- og måltidsområdet.

Mål og indsatser

Vis alle

Mål for sundhed og ernæring

  • Der er færre under- og fejlernærede borgere i Københavns Kommune.
  • Mad og måltider i Københavns Kommune bidrager til at mindske social ulighed i sundhed.
  • Omlægning til mere klimavenlige måltider gennemføres med udgangspunkt i de officielle anbefalinger og med hensyntagen til borgernes ernæringsmæssige behov.

Indsatser

  • Styrket skolemad: Flest mulige børn skal have adgang til sund skolemad. Der kan fx arbejdes for at gøre flere skoler i København til madskoler.
  • Sunde mellemmåltider: Mad i fritidstilbud og klubber opprioriteres, så børn får solide og sunde mellemmåltider.
  • Opkvalificering og understøttelse: Et grønnere indkøb skal understøttes af kompetenceløft hos køkkenmedarbejdere, så grøn og ernæringsrigtig kost går hånd i hånd for alle målgrupper.