Madfest København 2024
Madfest København er en hyldest til det offentlige måltid og jeres indsats for at skabe sunde og velsmagende måltider som byens børn, ældre og udsatte borgere kan nyde godt af hver dag.
Traditionen tro har har de gastronomiske rådgivere fra Meyers Madhus lagt sig i selen for at tilberede en sæsonnær og klimavenlig menu, som I kan nyde sammen med jeres nære kollegaer og kollegaer fra andre institutioner i Københavns Kommune.
I kan derfor glæde jer til en aften i godt selskab med festlig stemning, dejlig mad, festtaler og underholdende indslag, som bringer smilet frem.
Praktisk information:
Fællesmiddagen er for alle medarbejdere i institutioner og tilbud i Københavns Kommune, og det er gratis at deltage. Det sker onsdag den 6. marts 2024 kl. 17.30-20.30. Aftenens menu er vegetarisk.
Adresse:
Multisalen, Nørrebrohallen
Nørrebrogade 108
(Indkørsel i bil fra Mimersgade 69)
2200 København N
Vi glæder os til at fejre det offentlige måltid med jer.