Kurser for dig, der arbejder med børn
Her finder du en række madkurser og inspirationsoplæg, der er udviklet med et særligt fokus på at styrke maden, det grønne håndværk og arbejdet med at tilberede klimavenlige måltider i Københavns Kommunes daginstitutioner. Kurserne er både for dig, der tilbereder måltiderne, og for dig der serverer og er med ved bordet, når maden spises.
Madkurserne i Meyers Madhus findes i tre formater:
2-dages madkursus: Dybdegående kursus der giver en bred og praksisorienteret indføring i arbejdet med de gode økologiske, velsmagende og bæredygtige måltider til børn. I undervisningen arbejder vi både med teori og praktiske øvelser i køkkenet.
1-dags madkursus: Her dykker vi ned i et specifikt tema og arbejder sammen om at implementere nye metoder i jeres daglige madlavning.
3-timers madkursus: Korte, komprimerede kurser hvor I i løbet af en eftermiddag får greb, værktøjer og inspiration, som I kan arbejde videre med i eget køkken.
Kurser og inspiration hos jer
Ønsker I et kursus eller at få inspiration til et givent emne? Mangler I sparring til konkrete udfordringer, eller har I brug for hjælp til at afholde en workshop
på tværs af faggrupper med mad og måltider som omdrejningspunkt? Så tilbyder Meyers Madhus kurser, inspirationsoplæg eller sparring, som foregår
hos jer.
På disse besøg kan vi skræddersy tid og tema, så det passer til de udfordringer eller behov, der er relevante for jeres institution.
Kontakt Meyers Madhus for at booke et besøg.
Mail: raadgivning-kk@meyers.dk
Tlf. (kl. 9-15): +45 26 77 31 16
Kontakt
Meyers Madhus
Nørrebrogade 52 C
Kontakt Meyers Madhus ved spørgsmål om kurser eller inspirationsoplæg